Mange unge danskere som har færdiggjort folkeskolen vælger at tage på gymnasiet. Det er især i storbyerne og hovedstaden hvor unge går direkte ind på gymnasiet. Faktisk så viser tal fra undervisningsministeriet at i kommunerne nord for København, er det hele ni ud af ti elever som går direkte fra folkeskolen til en vilkårlig gymnasiel uddannelse.
Christine Antorini (S), undervisningministeren, mener at de unge skal se hvilke muligheder de selv har, og ikke gøre som deres forældre gjorde. Dog mener hun også at det er positivt at mange unge går i gang med en ungdomsuddannelse. Det betyder dog også bare at forældrenes baggrund har stor indfludelse på de unges valg af uddannelse.
Undersøgelser viser at der er størst mængde af unge som vælger gymnasiet i storbyerne, og at de færreste fra landkommunerne gør. Dog mener Antorini ikke at svaret på denne ulighed er at flere unge fra landkommunerne skal i gymnasiet. Hun vil nemlig at flere unge selv skal vælge ønske om uddannelse og søge ind på andre muligheder, og indse at en erhvervsuddannelse også kan være nyttig.
En ny reform om gymnasier og erhvervsskoler er nu på vej, som også vil sortere flere fra at kunne komme ind på gymnasiet. Der er nemlig nye karakterkrav på vej, som blandt andet kommer til at betyde at for at en folkeskole elev kan komme ind på gymnasiet, så skal denne have karakteren 02 (bestået) i dansk og matematik, for at kunne komme ind. Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening mener at disse nye krav vil forstærke udviklingen af hvordan flere gymnasievante elever starter i gymnasiet; netop den udvikling som Christine Antorini (S) prøver at forhindre. Det kan blandt andet betyde at endnu færre unge fra landkommuner kan komme ind på gymnasiet, og dette bekymrer lærerforeningens formand. Annette Nordstrøm Hansen giver udtryk for at lærere har været gode til at løfte disse elever op i undervisningen, og få disse igennem deres uddannelse, og derfor vil det indskrænke disses chancer hvis karakterkravet bliver pålagt eleverne.