jobcenter_statsborgerskabDansk Folkeparti ønsker at erstatte dagpengereformen fra 2010 så dagpengeperioden kan forlænges i tilfælde af økonomisk krise.

Den danske befolkning står nu snart overfor et nyt folketingsvalg, og der bliver derfor flittigt drøftet i Folketinget, hvorvidt gamle reformer skal erstattes med nye. Det gælder også den Dagpengereform som blev indført i 2010, som Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, mener har været god for det danske samfund. Denne reform menes at have gjort at folk kommer hurtigere i arbejde, og denne har også gjort at ledige hurtigere søger arbejde og med bredere jobsøgninger.

Reformen blev dengang vedtaget af den Venstre og Konservative regering, som var bakket op af Danske Folkeparti og De Radikale. Danske Folkepartis politiske ordfører, Kristian Thulesen Dahl, mener at det var et forkert valg at gennemføre reformen. Derfor vil Danske Folkeparti kæmpe for et mere hensynsfuldt system, hvor at dagpengeperioden kan blive forlænget i økonomisk svære tider. Men Hans Andersen (Venstre) mener at dette ikke kan gennemføres, da dette behov ikke synes være relevant, da folk kommer hurtigere i arbejde.

Kristian Thulesen Dahl har flere gange givet udtryk for at Dansk Folkeparti vil pege på Lars Løkke Rasmussen (Venstre) som statsminister, hvis de borgerlige får flertallet efter valget. Dog skal Dansk Folkeparti ikke forvente en ændring på reformen.

Hans Andersen (Venstre) mener at reformen fra 2010 var en god beslutning, og ikke en fejl, og at dette budskab burde Dansk Folkeparti være med til at sprede. Han roser blandt andet Dansk Folkeparti for at tage ansvar for at rette op på økonomien, da der var mest brug for det. Han mener dog også at der bør lægges vægt på andre områder som i øjeblikket er langt vigtigere, i stedet for at fortsat fokusere på dagpenge.