Dansk Folkeparti foreslog i 2017 at maksimalt 1000 udlændinge skal kunne tildeles statsborgerskab per år i Danmark. »Vi har sat den grænse, fordi vi synes, at 1000 er et rimeligt tal,« siger indfødsretsordfører Christian Langballe fra partiet, der også er formand for Folketingets Indfødsretsudvalg.
For at blive dansk statsborger er der en række krav, som skal opfyldes. Bl.a. skal man have boet fast i Danmark i en sammenhængende periode på mindst 8 år og man skal være selvforsørgende (personer på SU og folkepensionister er undtaget). Derudover skal man bestå indfødsretsprøven.
Efter bestået indfødsretsprøve er der, som det ser ud på nuværende tidspunkt, allerede mellem 12 – 18 måneders sagsbehandlingstid ved Justitsministeriet, før den endelige afgørelse bliver truffet. Med udsigten om en endnu længere ventetid for ansøgerne på baggrund at dette forslag, erkender Christian Langballe: » (…) at nogle vil komme til at vente. Men det afgørende for os er, at nye statsborgere virkelig vil Danmark.« Til spørgsmålet, om det er rimeligt at lade folk, som har bestået den prøve, de selv fra Christiansborg har sat op som krav, vente i årevis på statsborgerskab, svarer Langballe således: »Ja, det synes vi. For os er det hensynet til Danmark, danskerne og landets fortsatte eksistens, der er det afgørende. Derfor synes vi også, at der må være en grænse over, hvor mange vi giver dansk statsborgerskab.«
Derudover vil DF lade de personer, der klarer sig bedst i indfødsretsprøven, få tildelt statsborgerskab før andre, dvs. at man vil blive rykket frem på ventelisten. Derudover mener Langballe, at kommer man fra Norden eller Europa, så skal man have en ”forrang”: »Det er rimeligt, fordi nordiske og europæiske udlændinge har bedre forudsætninger for at forstå den danske kultur og blive integreret.« Forslaget blev stemt ned med 21 for og 82 imod.
I 2016 fik 15.028 tildelt statsborgerskab, hvilket er det højeste antal siden 2002, hvor 16.662 fik det rødbedefarvede pas i hånden. Fra 2013 – 2015 fik i alt 10.091 statsborgerskab i Danmark.