Statsborgerskab i Danmark er den store drøm for de fleste indvandrere. Det er noget helt særligt at få papir på man nu er permanent en del af ens nye land og det giver en helt anden retssikkerhed end almindelig opholdstilladelse. Efter at have boet længe nok i landet og ansøgt om at få statsborgerskab er der kun en forhindring, den frygtede indfødsretsprøve. Heldigvis er der hjælp at hente!
2 gange årligt afholdes Indfødsretsprøven for ansøgere til dansk statsborgerskab.
Prøven er obligatorisk for at få tildelt statsborgerskab. Der er tale om en prøve i dansk historie og kultur, en multiple choice test af 40 spørgsmål, hvoraf man skal svare rigtigt på 32 spørgsmål. Medierne plejer at dække begivenheden og det er populært for indfødte danskere at teste om nu de også selv ville kunne bestå – det er der faktisk mange der ikke ville kunne!
Formålet med prøven er at sikre at ansøgeren har et godt kendskab til Danmark og danske samfundsforhold, de afgørende danske politiske og kulturelle institutioner og vigtige epoker i dansk historie. Kort sagt, at ansøgeren ved hvad det er for et land vedkommende bor i.
Spørgsmålene er en blanding af dansk historie, kultur og viden om danske institutioner. Prøven kommer godt omkring alt fra popkultur til kongerækken, men især er der meget fokus på dansk politisk historie og institutioner. Ofte er der spørgsmål der omhandler årstal, som for eksempel hvornår kvinderne fik stemmeret eller hvornår Kanslergade forliget blev indgået. Men der er også spørgsmål til dansk populær kultur, det hjælper at kende til for eksempel Matador, tv serien, og Kim Larsen.
Der er flere steder der er hjælp at hente med studierne. Spørgsmålenes svar er baseret på undervisning, så der er ingen vilde overraskelser. I hvert fald ikke med den rette studieforberende kursus og den rigtige undervisning.
Indfødsretsprøve (2017):