Det er gamle regler om skattefradrag for byggeanmodninger som har skabt problemer, som nu kan koste op imod en halv milliard danske kroner på finansloven til næste år. Over mange år har ejere af byggegrunde nemlig kunnet få fradrag over 30 år for byggemodning på deres grunde. Dog er denne regel blevet fjernet sidste år.
Det som er problemet er, at grundejere ikke har kunnet få enten det rigtige fradrag, eller overhovedet et fradrag, i mange år. Det blev i 2010 vurderet således, at beløbet skulle ligge på omkring 5000 kroner om året for ejere af parcelhuse. Det blev derfor angivet at omkring en milliard kroner blev betalt for meget i ejendomsskat af den årsag. SKAT vurderede dengang at der var fejl i mere end 100.000 sager om fradrag for forbedringer på egen grund.
Den danske regering har udstedet forslag om at tilføre Skat 425 millioner kroner for at sikre, at der kan forekomme hurtigere sagsbehandling af klagesager fra danske boligejere. Der er dog generel klage omkring dette brug af pengene, da der menes at disse ligeså godt kunne udbetales direkte til boligejerne. Derfra kan Skat jo så opkræve lidt penge.
Disse penge kommer fra den danske borger, og derfor menes det at det er besynderligt at bruge så mange penge på et retfærdighedssystem som der foreslås. Det skal dog dertil også tilføjes at dette millionbeløb ikke er en engangsbetaling, men nærmere penge som kun dækker hovedparten af problemet. Det forekommer nemlig sådan at der efter disse penge er betalt, også skal betales erstatning til boligejere.
Det foreslås derfor at sagsbehandlingen af langt de fleste sager skal droppes, og at boligejerne skal have udbetalt de penge, som det menes at de har til gode i fradrag. Dertil må skattekontrollen opkræve Skat af de modtagede penge. Det skal dertil dog også siges at ejere af parcelhuse selv skal stå til ansvar for deres handlinger i forhold til snyd, og tage den bødestraf som de får. Det anslås at denne løsning, at give pengene til boligejerne, kan spare samfundet helt oppe imod en milliard kroner.
Disse penge er nogle som ville kunne gå til blandt andet skolerne og offentlige institutioner, og forbedring af miljøet i disse.