De nye væksttal for dette kvartal er netop blevet frigivet i dag for Europa, og det ser ikke godt ud. Væksten i eurolandende er nemlig havnet helt nede på 0 procent. Det gik værre end de fleste økonomer havde regnet med – deres forventning var nemlig at vi ville få gode væksttal og at vi ville være på den anden side af finanskrisen.
Især Tyskland er hårdt ramt af minusvæksten på grund af krisen i Ukraine, som påvirker hele Europa økonomisk. Tyskland havde allerede minusvækst i forrige kvartal, og det vil derfor betyde at de ryger i recession hvis ikke deres tal forbedres til næste kvartal.
Tyskland er Europas største økonomi, og det vil derfor også få fatale konsekvenser for Danmark. Det kan nemlig betyde at der vil komme deflation på det danske marked, og dette kan betyde at både offentlige og private virksomheder kan begynde at holde investeringer tilbage. Det vil medføre at alle begynder at udskyde forbrug, eftersom genstande på markedet kan ende med at være billigere den følgende uge.
Generelt set så går det ikke særligt godt for verdensøkonomien, og dette skyldes generelt set situationen i Ukraine, som sætter store brandmærker på især EU’s økonomi. Dette skyldes de sanktioner som udstedes især til Rusland, og det bremser verdens økonomiens vækst. Der skulle ellers have været positive tal på vej, men det er svært når der er blevet mistet noget i omegnen af 6 millioner job i industrien siden finanskrisen, og disse mennesker skal i arbejde igen før der kan komme et rigtigt opsving i økonomien.